Oktober 2005
Missions-mobilisering i Afrika
AT MOBILISERE KIRKEN I AFRIKA TIL TVÆRKULTUREL EVANGELISATION OG SAMFUNDSFORVANDLING
”…og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud (Ap.G.16:34)”.
For 3 uger siden blev der holdt leder-seminar i et by-omåde ved navn, Mtubatuba, der
ligger cirka 300 km fra vores hjem i Hillcrest.
Tove blev hjemme ved ”børnene”, d.v.s. HAAB-børnene, og jeg rejste af sted i weekenden sammen med den unge pastor, Gershom Kapindula,
og Peter og Karen Stochholm.
Samlingen var den bedste vi nogensinde havde haft af sin slags siden vi kom til Sydafrika i
marts 2002. Der var en stor flok forsamlet, og nogle havde rejst lige så langt som vi selv
havde for at være med. Der var cirka 70 mænd og kvinder, som var en god blanding af
menighedsforstandere, ældste og andre ledende personer, og det var mærkbart at de var
højt motiveret til undervisningen…de var rigtig ’sultne’ efter Guds ord!
Temaet for seminaret var evangelisation, menighedsplantning og menighedsvækst. Den første
indledende undervisning blev givet af en zulu evangelist ved navn Canaan, som havde
”Glæden ved Evangelisation” som overskrift til sit indlæg. Guds Ånd virkede stærkt
allerede ved dette første indlæg, og hele flokken brød ud i en spontan, vedvarende
lovprisning og tilbedelse. Det var ikke svært for os andre der fulgte efter med de næste
mange timers undervisning.
 GLIMT FRA TILBEDELSEN UNDER SEMINARET |
 OG FRA GUDSTJENESTE OM SØNDAGEN |
|
Lederen af samlingen, Pastor Joseph Mngomezulu, var jublende lykkelig for dagens forløb. Han
fortalte os at deltagerne havde udtrykt et stærkt ønske om, at næste seminar skulle vare i
flere dage. I må gerne huske denne mand, Pastor Joseph, på en særlig måde i jeres bønner.
Han har en stærk vision for evangelisation, og holder mange, vellykkede teltkampagner
hvert år. Kampagnerne bliver placeret på strategiske steder og varer cirka en måned hver
gang.
Han og Simo Mntambo, kirkens landsleder, var for øvrigt på besøg i Danmark i juni måned.
De havde deres hovedbase i Horsens, hos Georg og Inge Berthelsen, og de nåede at besøge
nogle få andre af de danske menigheder. For dem er Apostolsk Kirke i Danmark, ”The Mother
Church” (Moderkirken), og det er af stor betydning at fællesskabsbåndene mellem Sydafrika
og Danmark bliver holdt ved lige.
Siden i torsdags (d.27.09) har der været ”søster-stævne” i hallen ved kirkens hovedkvarter
(kun et par minutters kørsel herfra), og der er igen et godt fremmøde af stævnedeltagere
…næsten 2000 mennesker. De kommer fra hele landet, nogle så langt væk som f. eks Cape Town,
1600 km. sydpå, eller Tzaneen, som også ligger en fuld dagsrejse herfra i den nordlige
ende af landet.
For øvrigt skal det lige nævnes, at betegnelsen ”søster-stævne” ikke betyder at der ikke
er mænd tilstede. På platformen er det fortsat de mandlige ledere som fylder pladserne.
Men stævnet er et af kirkens tre årlige landsstævner, og det er det af dem som er bedst
besøgt. Et stort og spændende punkt på programmet er kvindernes penge-indsamling igennem
det forløbne år. Der har nogle gange været indsamlet helt op til cirka en kvart million
Rand (som i danske kroner er næsten det samme beløb, med den nuværende vekslings-kurs).
Indsamlingen er til kirkens generelle arbejde, og som I kan forstå, er dette temmelig
vidtstrakt.
 Tove og Rebecca til zulustævne søndag formiddag |
Jeg deltog ved lørdag formiddagsmødet, selvom der ikke var tolkning til engelsk, og jeg
forstod kun en brøkdel af det som blev sagt. Taleren var Mamma Mntambo, altså landslederens
kone. Hun var en fyrig taler og jeg fik da så meget ud af hendes budskab, at det drejede
sig om kirkens genoprettelse.
|
HAAB-husene med børn og medarbejdere trives godt kun få meter fra vores hjem. Vi må dog
se i øjnene, at der sker både dejlige, opmuntrende ting, og samtidigt er der nogle svære
kampe der må kæmpes for at beskytte og bevare hjemmene.
I sidste brev omtalte vi lille Mxo, som er HIV-positiv. Hans nuværende tilstand betegnes af lægerne
som værende ”tredje stade” i sygdommens udvikling, og han er lige begyndt at skulle
indtage ”anti-retroviral”-medicinen.
I denne forbindelse skal jeg have rettet en sætning fra sidste nyhedsbrev. Jeg skrev at
denne medicin var ”noget dyrt noget”. Det er ikke tilfældet; denne særlige medicin er
gratis for de menneskers vedkommende, som er nødt til at have den. Den medicin som er
dyr er alt det forskellige som skal købes ind i forbindelse med de andre forskellige
”følgesygdomme”, og lægebesøgene er også dyre.
Men fakta er, at Mxo’s immunforsvar er langt nede, og vi må gøre en ekstra daglig indsats
for at han får den nødvendige tilsyn og omsorg. Eksempelvis var han for kort tid siden
indlagt på et hospital i forbindelse med en slem gang lungebetændelse.

|
Den ældste af HAAB-børnene hedder Thembi, og hun er døv. Da hun og hendes lillebror,
Mxo (som vi lige har omtalt) kom med i Projekt HAAB sidste år troede vi, at han også
var døv, fordi han mest kommunikerede med sin søster, og det var på deres eget hjemmelavede
tegnsprog. Men pludselig en dag hørte Tove at han snakkede løs på Zulu med ét af de andre
børn.
|
Bror og søster har et nært forhold til hinanden, på trods af den store aldersforskel
imellem dem. Da han var indlagt på hospitalet tog Tove hende med ind og besøge ham, var
det rørende at se deres kærlighed til hinanden komme stærkt til udtryk.
For kun en uges tid siden fik Thembi nogle slemme og meget smertefulde udslæt flere steder på hendes krop.
Da Tove tog hende til lægen, varede det ikke mange øjeblikke før diagnosen var stillet.
For det første var udslettet noget som var beslægtet med ”skoldkopper”, og lægen sagde at
det var et næsten sikkert tegn på, at pigen var HIV-positiv.
Nogle dage senere fik vi testet en gruppe af de store børn for HIV-smitten, og det blev også ved denne
anledning bekræftet at Thembi er HIV-positiv. Nu er alle børnene blevet testet, og det
viser sig at de alle sammen, undtagen Thembi og Mxo, er HIV-negative, hvilket var både
en overraskelse og en lettelse.
Vi er blot blevet så meget mere opmærksomme på, hvor stort et ansvar vi har for at give Thembi og
Mxo det bedste af det, som vi på nogen måde kan. Det allervigtigste er tryghed og
personlig, ægte kærlighed. Projekt HAAB er blevet velsignet med nogle meget indviede og
trofaste frivillige medhjælpere, som bor her i Hillcrest-området. En af dem er en ung
engelsk kvinde ved navn, Cora, som har ydet en utrolig stor indsats for børnene og
hjemmene. Hun har fattet en særlig kærlighed til Mxo, og tager rigtig meget af ham f.eks.
med ture til lægen, og på flere andre måder.
Kort før vi fik meddelelsen om Thembis HIV-tilstand fik Tove en meget klar overbevisning om,
at hun skulle gøre en ekstra indsats for at velsigne og hjælpe Thembi med at komme ud af
hendes ensomme, stille verden. Derfor begynder hun – fra på mandag af (d.3.9) – at tage
sammen med hende på døveskolen (som finder sted én gang om ugen), for at være sammen med
hende og også deltage i timerne. På denne måde håber Tove at kunne lære at ”snakke” med
Thembi på en ny måde, og bedre at kunne forstå hende og den baggrund som hun kommer fra.
 Rebecca ved ”søster-stævnet”;
står her sammen med Gershom og Nelly, som er plejeforældre i det ene HAAB-hus.
|
Til sidst har vi en glædelig nyhed: Rebecca Wind, fra Vejle i Danmark, ankom hertil i onsdags, og bor
hos os i et lille anneks, lige ved siden af vores hus. Hun er 20 år gammel og vil være med
som volontør-medarbejder i
|
Projekt HAAB indtil midten af næste år. Rebecca har både hendes
familie og Vejle menighed derhjemme som hendes bagland, og vi glæder os over denne
opbakning, som er af enorm betydning, når man ”går ud” i missionsarbejde så langt
hjemmefra.
Med kærlige hilsener, Tove og John Thomsen
Tak til Gud
- Den meget velsignede seminar-samling i Mtubatuba
- Guds nåde over Projekt HAAB – børnene og medarbejderne
- Rebeccas ankomst og indgang i HAAB-arbejdet
Forbønsemner
- Fortsat forbøn for midler til udviklingen af Projekt HAAB, Sydafrika
- Forberedelse til de næste seminarer, her i Sydafrika i Mtwalume midt i oktober, og i nabolandet, Botswana, i begyndelsen af november
- Visdom og indsigt til den rette omsorg for de to HAAB-børn, Thembi og Mxo
- Udholdende bøn for ”Children’s Ark International”(Sverige), som støtter Projekt HAAB, såvel som en hel del andre børnehjem forskellige steder i verden.
|
Gå til toppen
|
|
| |