|
Ordene fra Salme 145:15 taler lige ind i den verden, vi lever i:
”Alles øjne er
rettet mod dig...”
Uanset hvem der er tale om, de som tror på Gud, de som bekender sig til
ateisme, de som har rigeligt til livets fornødenheder, eller de, som ingenting har; alle
som én har de brug for Guds hjælpende hånd, uanset om de kender ham eller ej. Når de
virkelig store katastrofer indtræffer, som for nylig i Øst Asien, er der kun En,
som har den nødvendige hjælp. Det er kun ved Hans indgreb, at død og ulykke kan vendes til
håb og fremtid. Gud er den eneste som har magten og autoriteten til at gribe ind, når vi
mennesker står overfor de værste eller sværeste situationer i vore liv.
Der er dog en meget betydningsfuld faktor, som vi skal gøre os klart: Gud handler aldrig
blot ”per automatik”. Han er en virkelig person, og hans handlinger overfor os er altid
forbundet med BØN, som i virkeligheden siger noget om vores relation til ham.
Ethvert menneske kan bede; man skal ikke tro at det kun gælder de ”religiøse”, eller dem
som har en særlig stærk tro. Nej, Gud er dybt interesseret i hvad vi siger til ham, og han
har ikke alene lyst til at svare på det vi siger, men også at gribe til handling på vores
vegne. I visse tilfælde er Guds indgreb, når han hjælper os, noget ”mirakuløst”, fordi han
gør det på måder som går ud over det, som vi kan forstå; han bruger værktøjer og ”agenter”,
som vi ikke normalt er så kendt med.
Men lige så ofte kommer Guds hjælp til os på helt naturlige måder. Der sker tit, at mennesker
som har bedt Gud om hjælp i en eller anden krise, bagefter – når det hele er overstået –
glemmer at de faktisk havde råbt til Gud om hjælp, og derfor glemmer de også at sige ham
tak! En meget gribende beretning stammer fra jordskælvs- og flodbølgeområdet i det Indiske
Ocean for ikke så længe siden. Midt i al ødelæggelsen var der en ø som blev bevaret og kom
helskindet igennem. På den ø var der et projekt, som Gud havde bygget op over de sidste
20 år.
På dette sted er der nu er stort KRISTENT trænings center, som ligger på det Hinduismens
næst helligste sted. Kristne ledere som har hjulpet hele landsbyer til troen på Jesus,
bliver trænet og udrustet der. Fordi stedet er kendt som et kristent træningscenter,
har de lokale myndigheder været i stærk opposition imod det. De hinduistiske præster har
forfulgt dem som deltog i centerets aktiviteter på de mest grusomme måder, selv indtil
døden. På trods af dette, har Gud ladet arbejdet vokse, dog ikke uden prøvelser.
Her er kendsgerningerne, sådan som vi har modtaget dem:
Midt om natten før jordskælvet, var der en kristen profet ved træningscenteret på øen,
Rameswaram, som blev vækket af dødens engel. Englen sagde at han ville ødelægge
Rameswaram-øen. Profeten sammenkaldte øjeblikkeligt de andre ledere fra kirken for at de
kunne bede imod denne døds-proklamation.
De vidste ikke, hvad der var ved at ske, men de bad igennem hele natten. Om morgenen kom
jordskælvet og flodbølgen begyndte på sit ufattelige destruktive værk. Sri Lanka, kun
nogle kilometer derfra, blev stærkt berørt af ødelæggelserne. Men øen, Rameswaram, var
uberørt i en sådan grad at beboerne ikke engang mistede en eneste kylling. Træningscentret
var også uskadt historien fortsætter på følgende made:
Øens guvenør havde, på grund af presset fra Hindu præsterne, truet med at byggetilladelsen
til træningscentret ville blive nægtet. Han havde tidligere sat en fast dato for
færdiggørelsen af byggearbejdet, som var d.31 december 2004. På det tidspunkt ville
byggetilladelsen udløbe.
Men arbejdet på bygningerne er endnu ikke færdiggjort, og bøn er steget op til Gud om
tilladelse til fuldendelsen af det. Efter flodbølgen og ødelæggelserne, kom guvernøren
til centerets ledere og erklærede at han havde handlet forkert og at han nu ikke ville
stoppe byggeriet. I stedet for bad han dem indtrængende om at give myndighederne
tilladelse til at bruge centeret som et flygtninge- og hjælpecenter efter følgevirkningerne
af ”tsunamien”. Denne beretning fortæller om Guds stærke indgreb, som svar på bøn.
Han er en god Gud!
Tak for al jeres kærlighed og forbøn. Det har været en stor glæde for os at mødes med
mange af jer rundt omkring i menighederne og i hjemmene. Alle vegne har vi været mødt
med enorm opbakning.
Vi er stadigvæk i Danmark indtil slutningen af februar, og derfor kommer vi også i de
næste godt fem uger på besøg forskellige steder. Tak for jeres fortsatte forbøn for denne
”arbejds-orlov”, som vi nyder i Danmark. Bed også for HAAB-børnene og Eunice i Sydafrika;
de er jo også blevet reddet ud af en livs-katastrofe, fra sult, hjemløshed, og håbløshed.
Vi har for nylig haft kontakt med dem, og det går dem godt.
Kærlige hilsener,
Tove og John
|
