.......................

.......................

home

visionen

nyhedsbrev

undervisning

projekt haab

bliv partner

arkiv

kontakt

forbøn

links


NYHEDSBREV


Maj 2005
Kære familie og venner i Danmark!

Tove skriver:
Nu har vi snart været ”tilbage i Afrika” i et par måneder,
så det er på høje tide I hører fra os.

Vi nød at være hjemme i Danmark
Tak for sidst til jer alle sammen, vi nød at være hjemme i Danmark og ha’ god tid til at besøge jer, og være så meget rundt i menighederne, som vi var. Det har været en stor velsignelse at være sammen med jer og vide at venskabsbåndene er lige intakte.

Et glimt fra den søde juletid…
børnebørn i Danmark


Farfar og ”Farfar”
Det var selvfølgelig en kæmpe glæde at være sammen med børnene, som nu alle befinder sig i Danmark, og ikke mindst vores 6 børnebørn, som jo selvfølgelig er de sødeste og skønneste børn i verden.

Jeg er endda så heldig at være ’farfar’ til en af dem, jeg har tit hørt hans mor sige: ”se nu kommer farfar og farfar”. Vi savner dem vildt. Jeg tror, de fleste af jer kan forstå, det store savn vi føler, også det store savn børnene derhjemme oplever og mærker.

…i Afrika til stævne
Nu er vi i fuldt sving med opgaverne, som er store og mange. Det har jo lige været påske, og som altid samles kirkerne i det sydlige Afrika til stævne, og det går ikke stille for sig. John og jeg deltog ved to af møderne, der var ca. 2000 mennesker samlet og den store hal var brandvarm at være i.

”Høvdingen” skal æres
Der blev sunget og danset og hujet og råbt. Ved et af møderne blev der indsamlet en stor kollekt til kirkens øverste leder. Dette passer meget godt ind i den afrikanske kultur: ”Høvdingen” skal æres og folket skal sørge godt for ham. En hel aften ca. 3 timer blev der sunget og danset imens der blev bragt penge og madvarer op til platformen, ja endda to levende og brægende får. Der blev ikke sparet på noget.

Det var også et stort og glædeligt gensyn med Eunice og de 14 børn, som vi tager os af. Alle havde haft det godt i vores fravær, og adskillige frivillige havde hjulpet til med både indkøb af mad og skolekørsel for nogle af børnene, især for dem som går i special- skoler for handikappede.


Eunice, og de fleste af børnene, lige efter skoletid

…og fra Johns pen:
Euroclass
Fredag d. 22. april havde vi den glæde at modtage ”Euroclass”, 13 unge danskere med Jørgen Fuchs i spidsen. De havde fløjet fra Danmark til Johannesburg og så taget bussen derfra til Durban, hvor vi stod klar med tre hvide Toyota Tazz udlejningsbiler. Fra storbyen kørte vi ud til det gamle AABC-center, hvor Euroclass har deres base i de 11 – 12 dage, som de tilbringer her.


Euroclass optrådte for en high school i dette telt

De gennemfører et spændende program, med besøg på skoler, menigheder og andre sammenhænge, hvor de præsenterer deres ”show”, evangeliet i form af sang, musik drama, personlige vidnesbyrd, personlige samtaler. Men de har også vist deres iver for at bringe velsignelse til mennesker herude på meget praktiske måder.

Én måde har været at de unge danskere har været på besøg på en mission, ”Mission Ablaze”, hvor de var med til at uddele mad til tusindvis af mennesker.

Vi nyder samværet med vores unge landsmænd, som er kommet den lange rejse for at være med i tjenesten herude.

Ligeså jordnært og praktisk var det, at de tog fat i maler-værktøjet og malede alle de indvendige vægge i et af to huse, som HAAB-børnene snart skal flytte ind i. Disse huse ligger lige ved siden af vores hjem, som stadigvæk er på den gamle bibelskole-grund. Her skal de bo i den tid det vil tage os at få bygget de første to huse af fire i den kommende ”Hope Children’s Village”.

Det er oplagt, at denne nye del af deres kommende arbejde vil være meget lig det, som vi allerede står i. Vi har også haft gode samtaler med Danie Van Den Heever, som er leder for ”Focus on the Family, Africa”. Der kunne meget vel blive tale om at de og vi fra Projekt HAAB, fra tid til anden vil kunne samarbejde om visse programmer, f.eks. med undervisning.

Forbøn for beskyttelse
Vi har meget brug for jeres forbøn for beskyttelse af de to kommende HAAB-hjem. Ét af husene er det ældste hus her på grunden, som i sin tid blev bygget af Harald Thorsen. Netop dette hus har i de sidste to år været genstand for et utal af indbrudsforsøg. Ingen er kommet til skade, men forsøgene har været temmelig foruroligende.

Men vi tror på Herrens bevarelse, og de to nævnte huse til HAAB-børnene glæder vi os meget over at kunne leje af FOF.

Vi har nu kun en måneds tid til at børnene og Eunice skal flytte hertil. Det bliver en hel ny tid med mulighed for mere daglig kontakt med HAAB-børnene. Og der vil være mere plads til de 14 børn, som nu vil kunne fordeles i de to huse.

Tak for al jeres forbøn og støtte derhjemmefra. Vi ved at uden dette ville vi ikke have de utrolig store muligheder, som vi har i dag.

Bed også for den svenske organisation, ”Children’s Ark International”, som bærer den største part af økonomien for Projekt HAAB.

Med kærlige hilsener

Tove og John

Gå til toppen