NYHEDSBREV

Juni 2005
Kære familie og venner i Danmark!

Vi hilser jer med de berømte ord fra Ruth til hendes svigermor:

”Tving mig dog ikke til at forlade dig! Jeg ønsker at følge dig i tykt og tyndt og slå mig ned med dig! Dit hjem skal være mit hjem, dit folk skal være mit folk – og din Gud skal være min Gud!” (Ruths Bog 1:16)

Vi tager det ikke for givet
En sådan loyalitet skal man lede længe efter… når det virkelig gælder. Vi tager det derfor ikke for givet, at vi har jer derhjemme i Danmark, de trofaste forbedere, folk som tager sig af forskellige opgaver, de som bare er udholdende i deres kærlighed.

Frivillige medarbejdere
Også herude oplever vi denne slags trofasthed fra mennesker, vi virkelig kan regne med. I går, mandag d.23.maj, var en hel gruppe af frivillige medarbejdere på besøg her i vores hjem. Det var en månedlig samling, som Tove er begyndt at sammenkalde til, og det er af enorm betydning for arbejdet, at vi får talt sammen og får koordineret de forskellige opgaver.

Tove og Colleen (én af de gode venner) ser på krydderier

En hjertesag… og en omfattende hjælp Det vigtigste ved disse venners hjælp, er at det er blevet en virkelig hjertesag for dem at være med til at give de 14 forældreløse børn et godt liv. Hjælpen omfatter alle mulige ting, lige fra at hjælpe Tove og mig med skolekørsel og ture med børnene til

tandlægen, og til at få skaffet nødvendige ting til deres hverdag, såsom varme tæpper og pyjamas. Mama-Eunice Den mest centrale figur iblandt alle disse frivillige medhjælpere er Mama-Eunice, børnenes ”husmor” eller ”foster-care mother”. Hun fortjener at blive nævnt igen som det enestående menneske, hun er. Hun er den som boede med børnene under kummerlige forhold i en barakagtig bygning i de første 5-6 måneder, sidste år. Hun flyttede siden med børnene, først til en midlertidig boligsituation på det gamle AABC. Den 1. november flyttede hun og børnene til et lejet hus i en forstad til Durban ved navn, Assagay. MMA-Missionsrejser Vi har også brug for jeres forbøn for nogle missionsrejser, som vi har foran os. I juli måned drejer det sig først og fremmest om en uges seminar for kirkeledere som skal finde sted i byen Tunduma i Tanzania. Dette har været længe undervejs, cirka to år. En tidligere bibelskoleelev ved navn Eliud, fra første halvår i 2003, var blevet tændt for ”Mission Made in Africa” (MMA), og gik straks i gang med at mobilisere sin menighed da han vendte tilbage. Menigheden har siden udsendt to missionær-par til nye steder. Eliud er distriktsleder og vil samle en god flok ledere til seminaret, som skal være i uge 27. På denne MMA-rejse kører Tove og jeg dertil i bil og vil komme igennem både Botswana og Zambia. I begge disse lande skal vi mødes med kirkeledere, tidligere bibelskole-elever, som har inviteret os. Congo – igen! I august måned skal jeg alene af sted til Congo (tidl. Zaire), hvor et forholdsvis ungt kirkesamfund, ved navn Apostolsk Kirke i Congo, holder årsstævne. Jeg er blevet inviteret til at være én af talerne, og dette er mig særligt kært, idet denne kirke er en frugt af mine forældres (Elsa og Arne Thomsens) arbejde igennem 14 år i Zaire. Turene, især den i juli måned, ville have været uendelig svære at gennemføre, hvis det ikke var fordi Gud havde givet os det hold af frivillige hjælpere, som er nævnt i begyndelsen af dette brev. Gud har styr på det alt sammen!
Teltmøder i Pietermaritzburg Indsatsen med undervisning og evangelisation sidste år har båret frugt, med menigheds- plantningen i Mbali, og ”genoplivning” af to små, næsten uddøde menigheder i storbyen. Der bliver nu fulgt op igen med en serie teltmøder, hvor den lokale distrikts-leder, Simon Mathabela, har taget initiativet.	Eunice, og de fleste af børnene, lige efter skoletid
Torsdag d.26.5 havde jeg den glæde at være aftenens taler, og det var imponerende at se, hvor god tilslutningen var. Det er nemlig begyndt at blive temmelig koldt om aftenen… ikke særlig godt for teltmøder! Tre af HAAB-hjemmets store drenge sælger krydderier på en skole bazaar for at tjene lommepenge På trods af kulde kom der en god flok på cirka 150 mennesker. To unge piger og to uge mænd tog imod Jesus som frelser og Herre, og flere andre mennesker blev udfriet fra urene ånder der havde martret dem med frygt og depression. Igen tak for jeres kærlighed og forbøn. Med kærlige hilsener, Tove og John Gå til toppen