Omkring MMAs forbønstjenste
Alle tilmeldte forbedere vil modtage følgende:
1. Forbøn ved navns nævnelse mindst 2 til 3 gange om ugen ved Tove og
John, og deres nærmeste forbedere i Sydafrika.
2. Informationer med regelmæssige mellemrum fra Tove og John om
personlige behov for indgreb fra Gud, udviklingen i tjenesten samt
relevante bede emner.
3. Opdateringer fra Tove og John vedrørende opfyldelse af forbøn, med
henblik på, at der kan sendes TAK til Gud.
Virkelig en hjertesag
Selvom denne invitation til at være med i MMAs forbønstjeneste godt kan se lidt
skematisk ud, kan vi forsikre enhver læser om, at der er tale om noget, som virkelig
er en hjertesag for Tove og John. Hvert eneste punkt som er nævnt er af vital betydning
for os. Vi ved, af dyrekøbt erfaring, at vi ikke har nogen reel chance for at
missions-tjenesten lykkes, hvis ikke vi både selv er trofaste i bønnen OG vi har en
effektiv dækning af forbøn fra andre.
Artikler
Under link’et "Forbøn" vil der regelmæssigt blive indsat artikler om emnet
”forbønstjeneste”. Dette emne har altid været aktuelt og af største betydning,
men aldrig i historien har der været gjort så stor opmærksomhed på denne tjenestes
dynamiske og uundværlige betydning som i vor tid.
Desværre har tilslutningen til forbønstropper i al almindelighed aldrig været stor nok.
Men dette betyder ikke, at det nødvendigvis behøver at fortsætte på den måde. Artiklerne
om forbøn vil sigte på at opmuntre dem som allerede er i gang, og at vække interessen hos
alle dem som er potentielle forbedere, men som endnu ikke har kastet sig ud i deres kald
til ansvarsfuld forbønstjeneste.
Eksempler fra Tove og Johns liv
I et afsnit fra Johns bog, ”Mission Made in Africa”, fortæller han om nogle oplevelser,
som lærte ham en hel del om forbønnens betydning.
Afsnittet hedder: Forbøn, Tjenesten som er Uundværlige for Mission:
“Jeg tænker tit på kendsgerningen om at missionstjenestens succes afhænger
meget af vore relationer til kristne venner og familie hjemme i vores hjemland
og deres forbøns-tjeneste for os.
I løbet af den tid hvor vi boede i Tanzania, var der en periode da min kone og
jeg blev klar over at vi var i akut behov for en langt stærkere dækning af forbøn
end det, vi i nogen tid havde modtaget.
Der var tale om en periode på cirka tre måneder, hvor vi oplevede en række af ulykker
og andre ubehagelige episoder.
Ét eksempel på dette var en gang da én af vore sønner var udsat for et ret alvorligt
tilfælde af madforgiftning. Han var ombord et fly på vej fra Danmark til Zambia og kom
i livsfare i nogle uhyggelige timer. ”Heldigvis” var der en læge om bord flyet,
som vidste hvordan der skulle handles for vores søn, hvis liv blev reddet.
Cirka en måneds tid senere var jeg på vej i bil fra Tanzania til Zambia, da et dæk på ét
af bilens forhjul eksploderede. Dette resulterede i en alvorlig ulykke, hvorved jeg fik
et alvorligt slag til hovedet, og jeg blev bevidstløs i tre dage. Det var på et øde sted,
et stykke vej fra den nærmeste by, men ”heldigvis” kom der nogle kristne forbi, som så
situationen og fik mig transporteret til en klinik, hvor jeg forblev indtil jeg kom til
bevidsthed igen.
Jeg har nu beskrevet kun to af episoderne, hvor vi klart oplevede at vi, som familie,
var under angreb af vores åndelige fjende, men der var mange flere som kunne nævnes.
Der var faktisk tale om en hel serie af meget hårde og uventede tilfælde, som havde det
til fælles, at vore liv var udsat for fare på forskellige måder. Det er dog værd at
bemærke, at situationerne også havde det til fælles, at Guds stærke hånd beskyttede os
mod alvorlig skade hver gang.
Der var flere bekymrede venner som stillede os spørgsmålet, om vi ikke mente at de mange
anslag var ”et tegn fra Gud”, for at vise os at tiden var kommet for os til at vende
tilbage til Danmark.
Men Gud viste os et andet perspektiv på hele sagen. Han var ikke i færd med at lave om på
sine planer for vores tjeneste-periode i Tanzania.
Engang da vi oplevede en ekstreme mængde pres, vendte vi os til Gud i bøn: ”Er der noget
galt i de ting vi er i gang med? Sig os hvad det dog er!”
Men Han viste os klart at vi ikke selv var problemet. De mange prøvelser kom alle sammen
fra én og samme kilde, vores åndelige fjende; Satan prøvede af al magt på at hindre Guds
værk.
Straks gjorde vi, hvad vi kunne for at råde bod på mangelen af forbøn, ved at sende breve
til vore forbøns-partnere i Danmark, idet vi bad dem om deres koncentrerede forbøn for os.
Indenfor få uger oplevede vi en markant forandring i vores situation. Desuden fik vi ikke
blot mere koncentreret forbøn for os, men antallet af forbedere voksede også. Den
efterfølgende periode af vores tjeneste i Tanzania velsignede Gud på en helt speciel måde,
med en høst af mange mennesker som kom til troen på Kristus."
Vi ser frem til et spændende samarbejde med de mange forbøns-partnere, som vi er overbevist
om, Gud vil give os.
Tove og John Thomsen
|