.......................

.......................

home

visionen

nyhedsbrev

undervisning

projekt haab

bliv partner

arkiv

kontakt

forbøn

links


FORBØN


Omkring MMAs forbønstjenste

Alle tilmeldte forbedere vil modtage følgende:

1. Forbøn ved navns nævnelse mindst 2 til 3 gange om ugen ved Tove og John, og deres nærmeste forbedere i Sydafrika.

2. Informationer med regelmæssige mellemrum fra Tove og John om personlige behov for indgreb fra Gud, udviklingen i tjenesten samt relevante bede emner.

3. Opdateringer fra Tove og John vedrørende opfyldelse af forbøn, med henblik på, at der kan sendes TAK til Gud.

Virkelig en hjertesag
Selvom denne invitation til at være med i MMAs forbønstjeneste godt kan se lidt skematisk ud, kan vi forsikre enhver læser om, at der er tale om noget, som virkelig er en hjertesag for Tove og John. Hvert eneste punkt som er nævnt er af vital betydning for os. Vi ved, af dyrekøbt erfaring, at vi ikke har nogen reel chance for at missions-tjenesten lykkes, hvis ikke vi både selv er trofaste i bønnen OG vi har en effektiv dækning af forbøn fra andre.

Artikler
Under link’et "Forbøn" vil der regelmæssigt blive indsat artikler om emnet ”forbønstjeneste”. Dette emne har altid været aktuelt og af største betydning, men aldrig i historien har der været gjort så stor opmærksomhed på denne tjenestes dynamiske og uundværlige betydning som i vor tid.

Desværre har tilslutningen til forbønstropper i al almindelighed aldrig været stor nok. Men dette betyder ikke, at det nødvendigvis behøver at fortsætte på den måde. Artiklerne om forbøn vil sigte på at opmuntre dem som allerede er i gang, og at vække interessen hos alle dem som er potentielle forbedere, men som endnu ikke har kastet sig ud i deres kald til ansvarsfuld forbønstjeneste.

Eksempler fra Tove og Johns liv
I et afsnit fra Johns bog, ”Mission Made in Africa”, fortæller han om nogle oplevelser, som lærte ham en hel del om forbønnens betydning.

Afsnittet hedder: Forbøn, Tjenesten som er Uundværlige for Mission:

Jeg tænker tit på kendsgerningen om at missionstjenestens succes afhænger meget af vore relationer til kristne venner og familie hjemme i vores hjemland og deres forbøns-tjeneste for os.

I løbet af den tid hvor vi boede i Tanzania, var der en periode da min kone og jeg blev klar over at vi var i akut behov for en langt stærkere dækning af forbøn end det, vi i nogen tid havde modtaget.

Der var tale om en periode på cirka tre måneder, hvor vi oplevede en række af ulykker og andre ubehagelige episoder.

Ét eksempel på dette var en gang da én af vore sønner var udsat for et ret alvorligt tilfælde af madforgiftning. Han var ombord et fly på vej fra Danmark til Zambia og kom i livsfare i nogle uhyggelige timer. ”Heldigvis” var der en læge om bord flyet, som vidste hvordan der skulle handles for vores søn, hvis liv blev reddet.

Cirka en måneds tid senere var jeg på vej i bil fra Tanzania til Zambia, da et dæk på ét af bilens forhjul eksploderede. Dette resulterede i en alvorlig ulykke, hvorved jeg fik et alvorligt slag til hovedet, og jeg blev bevidstløs i tre dage. Det var på et øde sted, et stykke vej fra den nærmeste by, men ”heldigvis” kom der nogle kristne forbi, som så situationen og fik mig transporteret til en klinik, hvor jeg forblev indtil jeg kom til bevidsthed igen.

Jeg har nu beskrevet kun to af episoderne, hvor vi klart oplevede at vi, som familie, var under angreb af vores åndelige fjende, men der var mange flere som kunne nævnes.

Der var faktisk tale om en hel serie af meget hårde og uventede tilfælde, som havde det til fælles, at vore liv var udsat for fare på forskellige måder. Det er dog værd at bemærke, at situationerne også havde det til fælles, at Guds stærke hånd beskyttede os mod alvorlig skade hver gang.

Der var flere bekymrede venner som stillede os spørgsmålet, om vi ikke mente at de mange anslag var ”et tegn fra Gud”, for at vise os at tiden var kommet for os til at vende tilbage til Danmark.

Men Gud viste os et andet perspektiv på hele sagen. Han var ikke i færd med at lave om på sine planer for vores tjeneste-periode i Tanzania.

Engang da vi oplevede en ekstreme mængde pres, vendte vi os til Gud i bøn: ”Er der noget galt i de ting vi er i gang med? Sig os hvad det dog er!”

Men Han viste os klart at vi ikke selv var problemet. De mange prøvelser kom alle sammen fra én og samme kilde, vores åndelige fjende; Satan prøvede af al magt på at hindre Guds værk.

Straks gjorde vi, hvad vi kunne for at råde bod på mangelen af forbøn, ved at sende breve til vore forbøns-partnere i Danmark, idet vi bad dem om deres koncentrerede forbøn for os.

Indenfor få uger oplevede vi en markant forandring i vores situation. Desuden fik vi ikke blot mere koncentreret forbøn for os, men antallet af forbedere voksede også. Den efterfølgende periode af vores tjeneste i Tanzania velsignede Gud på en helt speciel måde, med en høst af mange mennesker som kom til troen på Kristus."


Vi ser frem til et spændende samarbejde med de mange forbøns-partnere, som vi er overbevist om, Gud vil give os.

Tove og John Thomsen