NYHEDSBREV

August 2005

Missions-mobilisering i Afrika

AT MOBILISERE KIRKEN I AFRIKA TIL TVÆRKULTUREL EVANGELISATION OG SAMFUNDSFORVANDLING

Det har været en ekstra travl tid for os i det sydafrikanske efterår og i vintermånederne. Flytningen af HAAB-børnene til de to lejede huse på center-grunden har krævet en masse praktisk arbejde, f.eks. at male husene og reparere dem. De trængte til en ordentlig omgang, og vi blev velsignet med hjælp fra en hel del venner, bl.a. Euroclass fra Danmark, som gjorde en stor indsats med malerarbejdet. Vi fik også hjælp fra mange villige folk blandt kristne venner som bor her omkring os i Hillcrest-området.

I vores juli-brev fortalte vi om den missionsrejse som Tove og jeg skulle ud på i juli måned og som skulle vare i tre og en halv uge. Der var to væsentlige ting som vi bad meget for i denne forbindelse: For det første, hvordan det skulle gå for børnene og medarbejderne i Projekt HAAB i denne periode, hvor de bl.a. skulle skifte skoler og vænne sig til de nye omgivelser; for det andet, hvordan vores første lange missionsrejse siden vores ankomst til Sydafrika skulle forme sig.

En dejlig stemning
Da vi vendte tilbage fra rejsen i mandags (d.25/7) fandt vi – til vores store glæde og lettelse – at alt var gået rigtig godt. Alle, både børn og voksne i Projekt HAAB, befandt sig godt i den nye situation. Det nye medarbejder-par, Gershom og Nelly, er kommet godt ind i arbejdet som hus-forældre i det ene hus, og der hersker en dejlig stemning af ”familie” og samhørighed i de to HAAB-huse.

En rejse som var fyldt med ”forudberedte gerninger”
Efter en rejse der strakte sig 8500 km. op igennem Botswana og Zambia til byen Tunduma i Tanzania, og tilbage igen, cirka 8500 km. kan vi kun sige, ”TAK, JESUS!”. Det var en helt igennem velsignet missionstur, og de mål som vi havde sat os for blev mere end opfyldte. Vi mødtes med mange relevante mennesker. Nogle af dem var gamle venner, og det gjaldt alle tre lande, og desuden lærte vi en hel del nye mennesker at kende, mennesker som vi fremover vil kunne fortsætte samarbejdet med.

Tunduma, ny kirke under opførelse	Det største højdepunkt... ...oplevede vi i Tunduma, i Tanzania. Cirka 200 mennesker var med til et 5-dages seminar, hvor hovedemnet var ”God’s Missionary Churches”. Der var en enorm respons på undervisningen, og iveren voksede fra dag til dag. Lederen for samlingen, Eliud Kalinga, var en af vores tidligere elever fra
Seminar i Tunduma	bibelskoletiden i Sydafrika, og sammen med andre medarbejdere havde han gjort et grundigt og vellykket forarbejde med at samle de mange deltagere. Der er lagt planer om at Eliud og andre kompetente folk skal i gang med opbyggelsen af en Satellit Bibelskole, hvor Erling Rasmussen og jeg skal

komme og støtte dem med opstarten af skolen en gang i løbet af næste år. Et herligt gensyn Gensynet med vennerne i Zambia var også en stor oplevelse. Først var vi i Mkushi, hvor vi i 80’erne arbejdede med ledertræning og menighedsplantning. Her er nu cirka 15 menigheder og vi blev indbudt til at virke med næste år ved kirkens årlige stævne, og bringe budskabet om ”Mobilisering til tværkulturel evangelisation”. Bagefter var vi på besøg i vores gamle hjem i Kaniki. Vi kunne se at der var sket nogle gode fremskridt. Der var f.eks. en hel del nye bygninger, og beplantningen var meget anderledes end i ”vores tid”. Det bedste af det hele var dog at mødes med de forskellige lærere og elever, og mærke at lysten til at tjene Gud var lige så stor som nogensinde. Vi var på besøg hos Rodwell og Rose, forstanderparret for bibelskolen, og hos Elisabeth og Jørn, som vi jo tidligere har stået sammen med i Zambia. Det var også en stor oplevelse for os at bringe en hilsen i den store menighed, hvor Robert Bwalya og hans kone, Loveness, er lederparret. Robert var for øvrigt lige vendt tilbage fra en tur til Danmark dagen forinden. Den sidste aften før vores afgang fra Kaniki mod Livingstone, havde vi en helt speciel oplevelse. Vi fik besøg af vores ”Zambianske søn”, Chola, som kom kørende sammen med sin kone Beauty, og deres nyfødte, unavngivne søn. Vi havde en herlig aften sammen, og Chola og Beauty fortalte og fortalte! Til sidst lagde de en stor anmodning frem for os: ”Deres lille søn havde de endnu ikke fundet noget navn til…Ville vi ikke nok navngive ham?” Efter mange overvejelser, besluttede Tove og jeg at drengen skulle hedde John Phillip. Derefter holdt vi en lille familieandagt med barnevelsignelse!
I vores næste nyhedsbrev vil vi give jer en beskrivelse af de sidste fire-fem dage af vores missionstur, dels fra Livingstone, og dels fra Gaberone i Botswana. Vi er fyldt med tak til Gud for hans velsignelse over tjenesten, og vi ved at det hænger nøje sammen med jeres medleven og forbøn for os.	Chola og Beauty med lille John Phillip
Vi har også den glæde, at en ung pige, Rebecca Wind, fra Vejle har besluttet sig for at give et halvt til et helt år som volontør i Projekt HAAB. Lige nu er hun i sving med at få sit visum til Sydafrika. Der er rigelig brug for hendes indsats i arbejdet, og vi forventer at hun ankommer i løbet af september måned i år. Med kærlige hilsener, Tove og John Thomsen Tak til Gud - En vellykket flytning af HAAB-børnene til de to huse på centeret - Gershom og Nelly Kapindula, de nye husforældre i det ene HAAB-hus - Den rigt velsignede missionstur, som Tove og John havde i juli Forbønsemner - Udviklingen i Projekt HAAB, bl.a. byggegrund og midler til HAAB-landsbyen - Evangelisation, menighedsplantning og ledertræning i Sydafrika-missionen - Johns rejse til Congo, 9.8 – 25.8.2005 - Guds særlige beskyttelse over Tove imens John er bortrejst

Gå til toppen